Zumba – er det en sygdom?

Er lige kommet hjem fra den mest fantastiske dansetræning man kan tænke sig. Jeg elsker de dage, hvor jeg ved, at jeg skal til træning. Det giver mig energi og velbehag hele dagen at vide, at jeg til aften skal danse, bevæge mig og være sammen med alle de fantastiske mennesker, der alle har det tilfælles, at de elsker at danse.

Jeg går på et hold for øvede, halvgamle kvinder og vi danser mange forskellige danse. I aften skulle vi så have Zumba.

Jeg har prøvet det flere gange, men i aften var altså noget særligt – måske fordi vi havde en helt fantastisk gæsteinstruktør, der virkelig kunne få os sat i gang – både med Zumba, men ligeså vigtigt med at grine. Hold da op, hvor jeg har helt ondt i mine lattermuskler!

Zumba er en forholdsvis ny danseform, der har vundet hurtigt indpas her i Danmark. Det er inspireret af de latinamerikanske danse og Zumba betyder: at bevæge sig og have det sjovt. Gennem enkle dansetrin og hurtige latinamerikanske rytmer kommer forbrændingen hurtigt i vejret. Zumba kræver ingen partner, så alle kan være med i netop det tempo, som de har lyst til. Pulsen kommer meget hurtigt op samtidig med, at der danses til skøn musik.

Det er ikke noget, som jeg har lyst til at dyrke hver uge, men som en afvekslende og hyggeligt indslag i en lang dansesæson virker det helt fantastisk og sikke vi fik grinet sammen både under og efter træning.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *