Dinner Stories UDSOLGT!
Dinner Stories
Tirsdag 5., onsdag 6. og torsdag 7. april kl. 20.00
(Skoleforestilling torsdag 7. april kl. 13.00)
70 / 30 kr En flirt, dybe argumenter, skænderi, latter og glæde. Der udspilles forskellige dramaer rundt om middagsbordet. Dramaer som er en del af vores liv både til hverdag og sandelig også til fest. Dinner Stories tager udgangspunkt i hvad vi alle kender så godt og holder så meget af: middagsselskabet.
To af akterne i Dinner Stories danses af Archauz U-kompagniet. Det er unge dansetalenter mellem 15 og 22 år som gennem kompagniet rustes til at blive fremtidens professionelle dansere og koreografer. Kompagniet har en professionel kontaktflade og er det eneste sted i Danmark, der tilbyder netop denne form for fysisk og kunstnerisk talentudvikling.
Læs mere om Archauz U-kompagniet her. En af akterne danses af Archauz Seniorkompagni. Det er et nyt kompagni for mænd og kvinder i alderen 50 til 70 år. De har alle forskellig baggrund, men har en ting fælles; en vilje til at udtrykke sig gennem dans og bevægelser. De bærer på meget erfaring som kommer til udtryk på scenen og viser at det aldrig er for sent at danse.
Læs mere om Archauz Seniorkompagniet her. Koreografi: Louise Friis & Johan Ohlson
Dansere: Archauz U-Kompagniet & Seniorkompagniet
Musik: Randi Gustafsson & Aage Hedensted
Bon Appetit!