At begynde på en diæt

Jeg har besluttet mig for, at begynde på en diæt for hurtigt at komme ned på min normalvægt igen.

Jeg har tidligere med succes anvendt low carb diæten suppleret med kosttilskud, så jeg virkelig kommer hurtigt ud af starthullerne og tilbage. Jeg har tidligere med stor succes anvendt proteintilskud i perioder og for mig har det en virkelig god effekt. Jeg har handlet mange steder, men de sidste par gange har jeg brugt Svensk kosttilskud, der er dygtige, professionelle og leverer til tiden.

Det gode ved low carb diæten er, at hele familien sagtens kan spise det samme mad som jeg og nok knapt opdager, at der er tale om en diæt, fordi det findes så mange lækre og spændende opskrifter, som ikke er specielt besværlige at lave.

Det er ikke selve diæten, der er bøvlet, det er mere tanken om alt det, som jeg ikke må spise, men med vægten som motivation og kosttilskuddet som hjælper, så skal jeg nok hurtigt komme tilbage til min kampvægt igen. Heldigvis er det som regel mig, der køber ind hjemme hos os, så det gælder bare om at sørge for, at vi ikke har alt det usunde til at stå i køkkenskabene, så man ikke bliver fristet.

Hvordan kommer man i gang igen efter en skade?

rehabÆv – blev her kun en måned inde i sæsonen ramt af en skade. Var til familiefest og der skulle vi naturligvis spille rundbold alle mand – store og små. Det er efterhånden en tradition i vores familie og en super hyggelig måde at være sammen på. Selvom det bare er sjov og ballade, så kan man jo ikke lade være med at have et vinderinstinkt og det var nok det, der gik galt for mig. Jeg har i hvert fald fået en fibersprængning i mit højre lår, så jeg er nødt til at lægge træningen lidt på hylden i en periode.

Nu har jeg slappet af en periode og vil forsøge at komme i gang igen. Min erfaring er, at man skal slappe fuldstændig af, så skaden får ro. Når jeg så føler, at kroppen er klar igen, så knokler jeg for hurtigt at komme tilbage i form igen. Det er jo ikke første gang jeg har en skade, så jeg kender godt turen. For mig virker det, at jeg i 14 dage er ekstra ihærdig – løber, cykler og spiser sundt og meget proteinholdigt. Jeg har også erfaring med, at tage et kosttilskud i disse perioder, så kroppen virkelig får alt det rigtige at arbejde med, så den hurtigt kommer sig.

Men nu er jeg heldigvis ovenpå igen og har kun misset 1 måneds træning, så egentlig er jeg sluppet rimelig heldigt ud af det og skal måske lære ikke at spurte af sted i en rundboldkamp, når jeg ikke har varmet op!

Når en mor er stolt!

Alle forældre ønsker jo det bedste for deres børn og jeg er naturligvis rigtig glad for, at min datter har arvet min glæde og passion ved at danse. Det er rigtig hyggeligt at have en fælles interesse og hobby og vi kan sammen sidde og se ”Vild med dans” og ivrigt kommentere og give point. Min datter har nu danset i 4 år og er i år blevet tilbudt en plads på elite danser holdet i vores danseinstitut. Jeg er super stolt og glad på hendes vegne og glæder mig meget til at følge hende både til træning og til konkurrencer.

Hun er meget ihærdig og træner gerne og meget, så det er et rigtig dejligt skulderklap, at hun er kommet med på holdet.

Der bliver naturligvis noget rejseaktivitet i forbindelse med konkurrencerne, da flere af dem foregår i København og også en enkelt i Berlin. Vi planlægger efter det og tager et par dage af sted, så der også er tid til at lege turister og opleve de byer, hvor konkurrencerne finder sted.

Så længe hun selv synes det er sjovt, så vil vi bakke hende op alt, hvad vi overhovedet kan.
Min mand synes ind imellem, at vi er lidt tossede, men det er altså super dejligt at kunne dele sin store hobby med sin datter. Jeg må indrømme, at hun faktisk er rigtig dygtig og har et stort talent, så jeg håber meget, at hun en dag får udlevet sin drøm om, at kunne leve af at danse.

Dans som motionsform

De fleste mennesker elsker at danse, men vidste du, at dans faktisk er en meget effektiv motionsform? Faktisk kan med ved at danse i en time opnå lige så høj fedtforbrænding som ved 35 minutters krævende løb. Samtidig giver dans en øget smidighed og en bedre koordinations evne. Når man danser gør man det sammen med andre mennesker og man morer sig imens man kommer i bedre form.

Efter en lang dag på arbejde, så elsker jeg de aftener, hvor jeg skal til dans. Jeg slapper af, hygger mig med de andre skønne mennesker og får mig samtidig bevæget. Det er altså sjovere end at skulle ud og løbe en lang tur i vintermørket!

Det er vigtigt for mig, at holde mig i god form, men det gør da ikke noget, når det kan kombineres med, at det rent faktisk er sjovt imens!
Inden sæsonen starter hvert år plejer jeg at bruge lidt af eftersommeren på at løbe nogle ture og komme i form igen efter sommerpausen. Det er ikke det sjoveste jeg ved, men det hjælper mig, når jeg står i træningslokalet og så var det det hele værd.

Så kan jeg nemlig mærke, at jeg kan bruge min energi på at danse og lære nyt i stedet for, forpustet at skulle følge med. Min dans er jo absolut kun for lystens skyld, jeg har ikke længere ambitioner om, at skulle deltage i konkurrencer og jeg må da også indrømme, at jeg godt begynder at kunne mærke, at jeg ikke længere er 20 år.